LA2u Praktiker
Hvad er LA2u-praktiker?
LA2u-praktiker er et 6-dages forløb, der introducerer LA2u som metode og fælles praksisramme. Forløbet giver deltagerne konkrete kompetencer til at anvende LA2u’s tre planer – Trivselsplaner, Tryghedsplaner og Læringsplaner– i samarbejdet med borgere med udviklingshandicap, kognitive udfordringer og/eller begrænset eller intet verbalt sprog.
I LA2u er borgerens perspektiv udgangspunktet for den faglige indsats. Når borgeren selv kan udtrykke sine oplevelser, arbejdes der med borgerens indefra-perspektiv. Når dette ikke er muligt, arbejdes der med tilstræbte indefra-perspektiver, hvor fagprofessionelle systematisk og refleksivt undersøger deres bedste bud på borgerens intentioner og strategier.
LA2u er en understøttet version af LA2, hvor materialer, planer og samarbejdsformer er tilpasset borgere, der har behov for visuel støtte og alternative måder at udtrykke sig på.
Forløbet er praksisnært og rettet mod fagprofessionelle, der samarbejder sammen med borgere i hverdagen samt ledere og konsulenter, der skal implementere eller understøtte LA2u i organisationen
LA2u-praktiker kan gennemføres enten som kursus eller som uddannelse med certificering, afhængigt af deltagerens behov og organisationens formål.
Målgruppe
LA2u-praktiker henvender sig til:
- Fagprofessionelle, der samarbejder med borgere med udviklingshandicap og/eller kognitive funktionsnedsættelser
- Ledere og konsulenter, der skal implementere eller understøtte LA2u i organisationen
Forløbet er relevant for organisationer, der ønsker en fælles praksisramme for trivsel, tryghed og læring i samarbejdet med borgere med komplekse kommunikative forudsætninger.
Forløbets opbygning
Forløbet består af 3 blokke á 2 undervisningsdage og er opbygget omkring LA2u’s tre planer:
Blok 1 – Trivselsplaner (2 dage)
Der arbejdes med trivsel som et mål i sig selv. Trivsel forstås som borgerens oplevelse af livskvalitet, mening og deltagelse i eget liv.
Arbejdet tager udgangspunkt i borgerens perspektiv – enten som borgerens eget indefra-perspektiv eller som tilstræbte indefra-perspektiver – og er forankret i en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang, hvor borgerens ressourcer, strategier og relationer er styrende.
Blok 2 – Tryghedsplaner (2 dage)
Der arbejdes med håndtering af voldsomme situationer og affektudbrud på en tryg, forudsigelig og samarbejdende måde.
Deltagerne lærer at udarbejde og anvende Tryghedsplaner, der understøtter borgerens mestring og skaber fælles faglige tilgange i pressede situationer. Low Arousal indgår som en del af det faglige fundament.
Blok 3 – Læringsplaner (2 dage)
Der arbejdes med læring efter voldsomme episoder.
Deltagerne lærer at anvende Læringsplaner til systematisk refleksion, så erfaringer omsættes til fælles faglig udvikling og justering af praksis over tid.
Tværgående fokus
Gennem hele forløbet arbejdes der med:
- LA2u som metode og fælles praksisramme
- Borgerens perspektiv – indefra-perspektiv og tilstræbte indefra-perspektiver
- Recovery-orienteret rehabilitering
- Systematisk refleksiv praksis
Borgerens oplevelse og mestring er det gennemgående udgangspunkt for samarbejde, planarbejde og faglige beslutninger.
Kursus eller uddannelse – to måder at deltage på
LA2u-praktiker kan gennemføres på to niveauer:
LA2u-praktiker som kursus
Deltageren gennemfører alle 6 undervisningsdage og opnår viden og færdigheder i arbejdet med LA2u og de tre planer.
Denne form gennemføres uden eksamen og uden certificering.
LA2u-praktiker som uddannelse (med certificering)
Deltageren gennemfører de 6 undervisningsdage samt eksamen og bliver herefter certificeret LA2u-praktiker.
Vejledning, eksamen og certificering
Vejledning og eksamen er en integreret del af certificeringsforløbet og fungerer som vigtige implementeringsgreb. Det understøtter den enkelte fagprofessionelle i at tage de første – og ofte svære – skridt i arbejdet med LA2u i egen praksis og bidrager til at skabe sammenhæng mellem undervisning, afprøvning og faglig refleksion.
Eksamen består af:
- Minimum 80 % fremmøde
- Fremlæggelse af Trivselsplan, Tryghedsplan samt Lærings- eller Mestringsplan
- Kort video med samarbejde mellem deltager og borger om LA2u
Vejledning og eksamen foregår online.
Ved certificering:
- bliver deltageren en del af LA2-netværket
- opnås mulighed for at fortsætte på LA2 Træner-modulet og/eller LA2 Samtalepraksis
Certificeringen gælder for eksamensåret samt de to efterfølgende år.
Recertificering foregår ved deltagelse i Sopras LA2-recertificeringsdag.
Undervisere
Undervisningen varetages af erfarne LA2/LA2u-konsulenter fra Sopra med særlig viden om understøttet praksis og arbejdet med borgere med begrænset eller intet verbalt sprog.
Praktisk information
Varighed: 6 dage (3 blokke á 2 dage)
Pris – kursus (uden eksamen og certificering): 14.000 kr. + moms
Pris – uddannelse (med eksamen og certificering): 17.000 kr. + moms
Sted: Aarhus og Ishøj
Internt forløb i jeres organisation
Ønsker I at købe LA2u-praktiker som internt forløb, er I velkomne til at kontakte:
Ditte Holm Matzen
📧 dhm@sopra.dk
📞 29 87 58 46
Hvornår
Du kan vælge at følge LA2u Praktiker på et af følgende hold:
Ishøj / 6 dage LA2u Praktiker
(Åben)
Pris: 17.000 kr. / uden certificering: 14.000 kr.
Aarhus / 6 dage LA2u Praktiker
(Fuldt booket)
Pris: 17.000 kr. / uden certificering: 14.000 kr.
Aarhus / 6 dage LA2u Praktiker
(Åben)
Pris: 17.000 kr. / uden certificering: 14.000 kr.
Ishøj / 6 dage LA2u Praktiker
(Åben)
Pris: 17.000 kr. / uden certificering: 14.000 kr.
Aarhus / 6 dage LA2u Praktiker
(Åben)
Pris: 17.000 kr. / uden certificering: 14.000 kr.
Hvis du er i tvivl om hvilke moduler, der bedst dækker dit uddannelsesbehov, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Karina Hvid Jørgensen.